Gå til hovedindhold

Undervisning

Deltag i et Børne- og ungebyrådsmøde

Indhold

    Børne- og ungebyrådets møder er altid åbne for offentligheden. Du og din skoleklasse er derfor meget velkomne til at komme forbi til et af vores møder og se, hvordan ungedemokratiet i Aarhus fungerer. Det kan være i forbindelse med et samfundsfagsforløb, eller fordi du gerne vil præsentere de unge for det Børne- og ungebyråd, som de har været med til at vælge.

    Et besøg varer typisk en times tid, hvor I får mulighed for at overvære dele af debatten blandt medlemmerne, hvorefter I vil blive præsenteret for et ungebyrådsmedlem som vil fortælle om hvordan det er at være en del af Børne- og ungebyrådet og besvare jeres spørgsmål. Børne- og ungebyrådets møder finder sted 7 gange årligt fra oktober til maj, og møder er altid fra kl. 13-16 i byrådssalen på Aarhus Rådhus. Find en dato, der passer jer, i den nedenstående oversigt over kommende byrådsmøder:

    Møder i Børne- og Ungebyrådet

    1. møde:12. november 2026, 12.30 til 16.00
    2. møde: 15. december 2026, 12.30 til 16.00
    3. møde:19. januar 2027, 12.30 til 16.00
    4. møde: 25. februar 2027, 12.30 til 16.00
    5. møde og dialogmøde med det voksne byråd: Uge 12 eller 13 2027, 12.30 til 17.00
    6. møde: 13. april 2026, 12.30 til 16.00
    7. møde: 11. maj 2026, 12.30 til 16.00

    Undervisningsforløb

    Herunder finder du materiale til undervisningforløb, som du frit kan bruge i forbindelse med undervsining i dansk, historie og samfundsfag. Forløbet omhandler temaer som demokrati og medborgerskab og har fokus på, hvordan børn og unge kan skabe forandringer i deres hverdag.

    Materialet kan bruges til at motivere eleverne til at skabe forandringer i deres hverdag, samt introducere dem for ungedemokrati i Aarhus Kommune – herunder Børne- og ungebyrådet. Formålet er at få eleverne til at tænke over ting, de ønsker forandret i deres hverdag, samt lave en plan for, hvordan disse forandringer kan blive ført ud i livet.

    “Brug din stemme” – undervisningsforløb

    Undervisningsforløbet “Brug din stemme” er målrettet udskolingselever. Hent det ned og brug det direkte i din undervisning.

    Argumentbattle – spil

    Spillet argumentbattle kan bruges som en del af undervisningsforløbet, men fungerer også selvstændigt.

    Argumentbattle - spillet
    Sidst opdateret: 26. august 2026